Dansk Folkeparti har ikke tænkt sig at slippe grebet om regeringen. Det slår Dansk Folkepartis EU-ordfører Morten Messerschmidt fast overfor avisen.dk. Det er ellers kommet frem, at den EF-dom, som nogle eksperter og politikere mente, kunne undergrave dansk udlændingelovgivning, måske alligevel ikke har nogen betydning for danskere.
- Det selvfølgelig glædeligt, at nogen siger, at den seneste EF-dom ikke har nogen betydning for dansk udlændingepolitik, men der er også nogen, der har sagt, at den har betydning. Derfor afventer vi stadig regeringens redegørelse, og vi vil have hver en sten vendt, siger Morten Messerschmidt.
Han har ikke tænkt sig at droppe kravet om en undersøgelse på baggrund af de nyeste oplysninger:
- Nu har vi bedt om at få EF-dommen undersøgt til bunds, og det forventer vi stadig.