Ingen skandaler. Og ingen pinlige optrin.
Men masser af pigehvin og skrig, da kandisikonet over dem alle - Paris Hilton - tirsdag aften hyggede sig i Tivoli i København med de danske medier og hundredevis af fans på slæb.
Tv-stjernen og mangemillionæren, der er oldebarn af Hilton-grundlæggeren Conrad Hilton, gav interview med TV2, inden hun tog en rolig tur i ballongyngerne og derefter rutsjebanen.
- Jeg elsker Danmark! Danskerne er så søde. De kunne have været mine brødre og søstre, sagde Paris Hilton til Ekstra Bladet tidligere på aftenen, inden hun kørte mod Tivoli.
Til Frederiksberg i morgen
Med sig i Tivoli havde Paris Hilton den noget mere anonyme kæreste Benji Madden,der er guitarist i bandet Good Charlotte.
Paris Hilton er i Danmark for at promovere sine nye tasker, som hun tidligere på dagen uddelte gratis og signeret til fans.
I morgen skal hun - ifølge det officielle program - besøge Jakob Mielcke og Jan Hurtigkarl nye restaurant 'Mielcke & Hurtigkarl' på Frederiksberg.
Se flere billeder fra Paris Hiltons besøg ved at klikke på Galleri til højre for billedet.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.