»Skal vi lege, at du er faren, og jeg er moren,« spørger Lise.

»Ja, så leger vi, at vi ligger ovenpå hinanden og boller,« svarer Andreas.

Det er både ganske uskyldigt og helt almindeligt, at små børn i børnehavealderen leger seksuelle lege, hvor de tager hinandens temperatur i diverse kropsåbninger, gnider sig mod møblerne eller viser deres numser og kønsdele frem. Alligevel gør det mange forældre usikre, forskrækkede og forlegne, siger eksperter i børns seksuelle udvikling, adfærd og leg.

Forældre i panik

»Forældre er ofte tilbøjelige til at opfatte det som seksuelt, når børn udforsker og eksperimenterer med deres egen og hinandens kroppe. Men for børn er det naturligt at undersøge kropslige fornemmelser og kropsdele, derfor behøver forældre på ingen måde at lade sig forskrække,« siger foredragsholder og forfatter til pjecen Børn og Seksualitet, Anna Lousie Stevnhøj.

Når mange forældre alligevel lader sig forskrække, så skyldes det, ifølge læge og formand for Sex & Samfund, at forældre ofte er uvidende om, hvordan de skal håndtere deres børns seksuelle eksperimenter.

»Og det er de, fordi små børns leg med seksualitet er så tabubelagt. Så i stedet for at glæde sig og tage det helt rolig, så går mange forældre i panik og agerer akavet, når deres lille Anna sidder og kører rundt på sofapuden,« siger formand Christian Graugaard.

Både Anna Louise Stevnhøj og Christian Graugaard råder forældre til at være åbne og afslappede overfor deres børns seksuelle leg. For hvis blot den ikke indebærer tvang, trusler eller smerte for nogle af de børn, der leger med, men foregår let fnisende i en positiv atmosfære af nysgerrighed og opdagelseslyst, er den helt naturlig.

»Så er den blot en forberedelse på og en øvelse til voksenlivet,« siger Anna Lousie Stevnhøj.

Pilleri i enrum

Men forældre skal sørge for at lære deres børn om blufærdighedsgrænser.

»Ligesom vi lærer vores børn, at de skal spise pænt ved bordet og lade være med at bøvse, så skal vi, når de får alderen til det, lære dem om blufærdighedsgrænser,« siger Anna Louise Stevnhø. Hun giver som eksempel, at en fem-årig godt kan lære, at onani er fint og godt, men at det er noget, man bedst gør privat på sit værelse.

Uden den viden vil børn nemlig komme til at opleve negative og fordømmende reaktioner fra deres omgivelser.