Laura har efterhånden været single i halvandet år.
- Men det var nok meget godt. Jeg tror, jeg havde brug for den tid, siger hun.
Nu er hun ved at være klar til at møde en ny. Men det skal ikke være hvem som helst.
- Jeg er lidt kræsen. Måske lidt for kræsen, selvom jeg prøver på ikke at være det, siger Laura.
Hun er meget bevidst om, hvad hun leder efter i en mand.
- Han skal vide, hvad han vil og være med på at have det sjovt samtidigt. Det er det vigtigste for mig, siger den 23-årige Århuspige.
Hun har dog også flere krav til en kommende kæreste.
- Han skal have humor, kunne smile og grine og også være frisk på at gå i byen og feste, siger Laura.