Den var med ham i hans mest private øjeblikke, da fremtidsplaner for Europa blev diskuteret, og da jødeudryddelsen blev planlagt: Hitlers vandrestav er blevet sat til salg, og buddene starter ved 50.000 kroner.

Det er den kontroversielle historiker David Irving, der står for salget, og han lægger ikke skjul på, at han tjener på det.

»Jeg fungerer som agent. Det er mig, der har kontakterne, og der er en del arbejde i det,« siger David Irving til Nyhedsavisen.

David Irving har skrevet flere bøger om Nazi-Tyskland, men han er ofte blevet beskyldt for at pleje kontakt med nynazistiske kredse. Vandrestaven kommer ifølge Irving fra en afdød, engelsk millionærs samling. Foruden vandrestaven, havde millionæren også Hitlers læsebriller og hærførerens personlige udgave af Mein Kampf i sin samling. Læsebrillerne er forlængst solgt, men både Mein Kampf og vandrestaven mangler endnu en køber. For hvem investerer i den slags?

»En rig, tysk forretningsmand, jeg havde kontakt til, samlede på klenodier fra Nazi-Tyskland. Han opbevarede hele sin samling i et hemmeligt rum af frygt for, at det ville blive opdaget. Jeg vil tro, at fascinationen ved at eje noget, som Hitler har ejet, er den samme, som at eje noget, som Napoleon har ejet. Det er en historisk skikkelse, og man håber lidt på, at magien smitter af på en selv,« siger David Irving.

Hitlers vandrestav var i øvrigt oprindeligt ejet af filosoffen Nietzsche, fortæller David Irving.

»Jeg går ud fra, at det var grunden til, at Hitler ejede den. Han håbede på, at den oprindelige ejers magi ville smitte af på ham,« siger David Irving.

Hitler-fetichisme

Det er langt fra første gang, at Hitlers personlige ejendele bliver solgt på auktion. For et par år siden blev nogle af Hitlers amatør-akvareller solgt på auktion, og tilsammen indbragte de flere millioner kroner.

50.000 kroner ligger da også i den lave ende for et objekt, som var så personligt for Hitler, mener Palle Roslyng-Jensen, der er professor i historie ved Københavns Universitet.

»Det er gruens attraktion, som gør den interessant. Figuren Hitler har mytiske træk, og han repræsenterer for mange ondskaben selv. Jeg kan ikke forestille mig et museum, som vil købe vandrestaven, men en privat samler ville være villig til at betale store penge for den.« siger Palle Roslyng-Jensen.

Vandrestaven er nemlig tæt knyttet til Hitlers person, og den mytologi der er bygget op omkring ham.

Bjergelskeren Hitler

Kort før anden verdenskrig opførte Hitlers adjudant sommerhuset Berghof ved Obersalzberg i de Østrigske alper, og det var her vandrestaven kom i brug. Andre nazistiske topfolk byggede kort efter deres egne sommerhuse i området, og snart blev Berghof stedet, hvor Hitler kunne mødes med sine private venner og slappe af. Afslapning for Hitler var populære Hollywoodfilm og en daglig gåtur: Sammen med Himmler, Speer og hvem der ellers var tilstede fra førerens faste gruppe af private venner og topfolk i nazi-maskineriet, gik turen hver dag op til et lille tehus, og tilbage igen.

»Gæsterne i Berghof var, udover topfolk, mennesker, som Hitler følte sig på bølgelængde med. Berghof var afslapning og glade dage,« fortæller historikeren Palle Roslyng-Jensen.

På vandretur med Hitler

Fra enkelte hjemmevideoer optaget på Berghof ved vi, at livet på Berghof var forbløffende banalt. Hitler snakkede begejstret om at se Borte med Blæsten og gjorde grin med Gøring, men hvad blev der snakket om på vandreturene? Hvad kunne vandrestokken have hørt?

»Hitler snakkede frit på Berghof. Ofte om andre ting end politik. Men man kan godt forestille sig, at han diskuterede jødeudryddelsen med Himmler i en løs form, eller at han diskuterede angrebet på Sovjetunionen og behovet for at udvide imod øst«, fortæller Palle Roslyng-Jensen.