Der var mange gode bud på kampens spiller efter den underholdende pokalfinale, der endte med en 3-2-sejr til Brøndby over Esbjerg.
Journalisternes valg faldt på Brøndbys Samuel Holmén, og den svenske midtbanemand, der stod for 1-0 målet, kan dermed kalde sig pokalfighter 2008.
- Det var helt fantastisk. Vi er mange, der spillede en god kamp, men selvfølgelig er jeg glad for prisen, siger Holmén til TV3+.