To mænd blev onsdag tiltalt for drabsforsøg mod Høje
Taastrups Viceborgmester Tina Marianne Jensen (V) i december sidste år. Det skriver Tv2.dk.
Tina Marianne Jensen var alene i sit hus på
Øster Vindingevej i Roskilde, da der 10. december om aftenen blev affyret 10 skud mod huset.
Kun ved et rent tilfælde slap hun helt uskadt fra den voldsomme oplevelse.
Ifølge politiet var det da heller ikke viceborgmesteren, der var skudmændenes mål. Efterforskerne er overbeviste om, at årsagen til angrebet var, at politikerens søn skyldte penge til folk i det kriminelle miljø.
De to mænd på 32 og 34 år blev anholdt allerede i dagene efter skudepisoden. Også en 32-årig kvinde blev anholdt, men hun blev hurtigt løsladt igen.