En sigøjnerliga i Oslo er blevet tiltalt for bedrageri efter at have opdigtet 25 fiktive børn udelukkende for at kunne modtage børnepenge.
En 59-årig kvinde fik således i 15 år børnepenge udbetalt for sin opdigtede datter, Lola, af de norske sociale myndigheder. Det var simpelthen lykkedes for hende at få et personnummer hos Folkeregisteret til en datter, der slet ikke eksisterede. Og da datteren fyldte 18 år, fik hun også registeret, at den fiktive datter først havde fået tvillinger og derefter endnu et barn - så svindelen med børnepenge kunne forsætte. Til sidst var den 59-årig kvinde uretsmæssigt oppe på at få 180.000 norske kroner om måneden.
Knut Horn fra Finansseksjonen hos Oslo Politi, der har optrævlet sagen, udtaler til VG
- Vi har tiltalt ti mennesker for groft socialt bedrageri. De har totalt fået udbetalt 20 millioner kroner i støtte ved brug af fiktive identiteter, siger politiadvokaten.
11 fiktive børn
Da politiet begyndte at efterforske sagen, kaldte betjentene en række personer ind til DNA-test for at undersøge de familiære forbindelser.
- DNA-testen af kvinden, der dukkede op, viste, at hun ikke var datter af den 59-årige kvinde, siger Knut Horn.
Efterforskningen har hidtil afsløret 11 fiktive børn, som er registreret i det norske Folkeregister i perioden 1990 til 1998 og 13 yderligere børn i perioden 2001 til 2004.
- Vi har modtaget tilståelser, når det gælder fem af de fiktive børn. Ud over det mener politiet at kunne bevise, at yderligere 20 børn er falske. Det vil siger, at de aldrig har eksisteret, siger Knut Horn.
Hver gang, de lokale børneværn reagerede i sagerne, fik de den besked, at børnene var flyttet til udlandet.
Norsk politi efterforsker i øvrigt flere i miljøet for at modtage bistandshjælp i både Norge og Holland ved at bruge falske identiter, så de var registrerede som statsborgere i begge lande.