Kredser en rovfugl over jungletræerne? Eller er der en slange i skovbunden?
Aber er ikke kun i stand til at tænke og give lyd, når faren nærmer sig - de kan også kende forskel på de forskellige farer og advare hinanden med forskellige lyde.
Forskere har fulgt abearten den hvide marekat, som lever i Afrika. Og de har fundet ud af, at aberne sætter lydene sammen i forskellige rækkefølger afhængig af, hvad de vil fortælle hinanden.
- Den hvide marekat har et meget lille ordforråd, men alligevel har vi observeret meningsfulde kombinationer af signaler, siger psykolog og abeforsker Klau Zuberbühler, der står bag undersøgelsen, ifølge LiveScience.
Lyde, fagter og grimasser
Aberne kan fortælle forskellige budskaber: Hvilken begivenhed, de overværer, de besøgendes identitet, og hvor de bevæger sig hen.
- Når aberne advarer mod fjender, har de forskellige lyde alt efter, om det er en fjende fra oven eller fra neden. Hvis det er en rovfugl, gemmer de sig i budskadset, men det er ikke så smart, hvis det er slanger, de vil undgå, siger Bengt Holst, der er viceadministrerende direktør i Zoologisk Have i København og chef for den videnskabelige afdeling.
De nye opdagelser af den hvide marekats kommunikationsevner betyder, at nogle af de mest grundlæggende egenskaber i udviklingen af menneskets sprog kan være udviklet tidligere end først antaget.
Bengt Holst peger på, at aber og mennesker har noget til fælles, når vi udtrykker os:
- Abers måde at kommunikere på er relativt kompleks. De bruger en sammenblanding af lyde, fagter og grimasser. Ligesom os. Vi bruger også lyde og kropssprog, siger Bengt Holst.