Der er Villy på alle kanaler. Han fægter rundt med en håndholdt integrationspolitik, som De Radikales leder, Margrethe Vestager, skummer af vrede over, og som Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt, er vild med, fordi den ligner hendes egen – og regeringens.
Det er Villy Søvndals udfald mod den islamiske forening Hizb ut-Tahrir, der kan rejse ad helvede til , og nye forslag om en mere håndfast kurs over for indvandrerfamilier – med forældreopdragelse, tvangsfjernelser og politiovervågning – der har bragt Margrethe Vestagers sind i kog.
Men hvad handler hele Villy-affæren egentlig om? Vi besvarer seks oplagte spørgmål – i samarbejde med politisk kommentator på Berlingske Tidende Thomas Larsen og politisk kommentator og chefredaktør på Se og Hør Henrik Qvortrup.
Hvorfor går Villy Søvndal pludselig ud med kontroversielle holdninger på udlændingeområdet, der aldrig har været partiets hjemmebane?
Villy Søvndal rider på en bølge af succes og vil formodentlig udnytte den fantastiske situation til at bringe SF væk fra sit protestparti-image og mere ind mod midten. Her håber han på at kunne hugge stemmer fra Dansk Folkeparti – de klassiske arbejdere, der er blevet glade for Pia Kjærsgaard de seneste år – og samtidig signalere, at partiet er blevet voksent nok til at være i regering. Her er det afgørende nødvendigt at mene noget konkret om integrationsindsatsen.
Hvorfor jubler Helle Thorning-Schmidt over SF s nye stil?
Hun er bange for, at SF løber med en agenda på integrationsområdet, der egentlig ligner Socialdemokraternes ret meget, og derfor skynder hun sig at tilslutte sig SF s udmeldinger. Helle Thorning-Schmidt ser SF s nye stil som en oplagt mulighed for at ødelægge regeringens skræmmekampagne, der har gået ud på at fremstille Villy Søvndal – og dermed også det meste af oppositionen – som naive halalhippier . Nu kan Helle Thorning-Schmidt vise vælgerne, at SF også tager ansvar for udlændingepolitikken. Det er vigtigt i konkurrencen med regeringens politik. Problemet kan blive, at Villy Søvndal ikke vil gå så langt, som Helle Thorning-Schmidt håber på.
Hvilken position bringer det De Radikale i?
Det gør ondt på Margrethe Vestager at se, hvor meget SF pludselig bejler til Socialdemokraterne. Ved sidste valg gjorde hun nemlig alt for at vise, at oppositionen stod sammen.
Nu er De Radikale i farezonen for at blive isoleret. Og derfor er hendes eneste mulighed at gå til angreb på Villy Søvndal og tale til de vælgere, der har stemt på SF, men som kan være bekymrede over Villy Søvndals tone over for indvandrerne. Hun vil vise, at hendes parti er det eneste tilbage, der står for en fair integrationspolitik, der ikke er med til at udskille en befolkningsgruppe.
Hvor meget af alt det her er tom snak?
Meget er om ikke tom snak så bare politisk snak. De to partiledere fra SF og De Radikale har behov for at profilere sig og vise vælgerne, hvor partierne står, men skulle der blive udskrevet valg i dag, ville de utvivlsomt hurtigt finde sammen igen.
Et sammenhold er simpelthen nødvendigt, hvis VKO-alliancen skal væltes. Når Villy Søvndal mener, at striden mere eller mindre kan løses ved, at han nu inviterer Margrethe Vestager på kaffe, har han sikkert helt ret.
Er der ved at opstå en helt ny opposition med Villy som frontfigur?
Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt SF bliver større end Socialdemokraterne – kun om hvornår. Derfor kan det bestemt ikke længere udelukkes, at Villy Søvndals folkelige succes gør det muligt for ham at overtage førertrøjen fra Helle Thorning-Schmidt, blive oppositionens reelle leder og sikre SF en plads i en ny regering. Helle Thorning-Schmidt kan blive tvunget til at arbejde sammen med Villy Søvndal, selvom hun ikke vil have det godt med, at SF vokser sig for stærk.
Men kan de finde ud af at arbejde sammen, kan det på sigt blive en helt ny opposition, hvor De Radikale får en mere fjern rolle. Risikoen er imidlertid også, at Villy Søvndal bliver så beruset af sin egen succes, at han i en mild grad af storhedsvanvid glemmer at se sig tilbage og mister grebet om partiet.
Hvad betyder striden for regeringen og Dansk Folkeparti?
Ikke en pind. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sover helt trygt om natten og drømmer mere om en topstilling i EU end om de her krusninger i oppositionens overflade. Men viser det sig, at Villy Søvndals nye hårde linje kun er tomme ord og ingen handling, skal Fogh nok vågne op og klandre ham for at stjæle vælgere med tom retorik. Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, er til gengæld blevet en smule urolig over, at SF pludselig kan stjæle vælgere på hendes trygge hjemmebane, der handler om udlændinge. Det er vist aldrig set før, og hun er bestemt ikke tilfreds med, at regeringen endnu ikke er gået i kødet på Villy Søvndal.
Analysen er blevet til i et samarbejde med politisk kommentator på Berlingske Tidende Thomas Larsen og politisk kommentator og chefredaktør på Se og Hør Henrik Qvortrup.