Du kender den fra plastikbægeret i køledisken, fra dåsen eller pakken med granulatpulveret, hvor man kun skal tilsætte mælk og smør. Bearnaisesauce er faktisk mere populær i Danmark – hvor vi bruger den til alt fra hakkebøf til pizza – end saucen er i Frankrig, hvor den stammer fra.
Trods populariteten står det skidt til med den hjemmelavede bearnaisesauce, hvis man skal dømme efter antallet af tilmeldinger til ’DM i bearnaise 2007’ for husmødre, -fædre og andre ikkekokke på Bymose Hegn Kursuscenter i Helsinge, hvor hovedpræmien var en tur til saucens hovedstad, Paris.
Kun fem havde set stort på præstationsangsten og taget udfordringen op i disciplinen en klassisk’ bearnaise og en ’moderne’ efter eget hoved – kreeret på 40 minutter.
Grapesaft og piskefløde
Første deltager havde medbragt en flaske Martini, der skulle bruges i saucen – og udgøre en stor sjus til hende selv.
»Nå! Så du er udlært kok,« grinede én af dommerne, radioværten og reklamemanden Simon Jul. Og så var niveauet ellers lagt, mens deltagerne med mere eller mindre rutine piskede smør, æggeblommer, skalotteløg og estragoneddike sammen. Og grapesaft, piskefløde (!), fennikel, oksefond og karry-miks i de såkaldt moderne versioner.
»Det er faktisk første gang, vi prøver det«, proklamerede hold fem, Stine og Josefine, mens de forsøgte at snitte lidt kørvel. Pigerne var kommet med i konkurrencen i sidste minut, så de holdt sig strengt til nogle gode råd fra Stines mor. En opskrift, der inkluderede brug af vandbad. Ingen dum idé, skulle det vise sig.
Kinesisk sursød-sauce
Egentlig er bearnaise ikke verdens sværeste sauce. Den kræver bare lidt tålmodighed og helst et vandbad, så æggeblommerne ikke stivner for hurtigt, og der med overdommeren, restauratør Jan Friis-Mikkelsens, ord »kommer klumper af røræg i saucen«.
Men det var sjovt nok de færreste af deltagere, der havde brugt et vandbad, viste det sig, da dommerpanelet, hvori undertegnede sad, gik i gang med smagningen. Det kunne ses. Desuden havde de færreste smagt saucen til med salt og peber. Det kunne smages.
Når salten mangler, træder syre og sødme voldsomt frem. Flere af dem smagte mest af kinesisk sursød-sauce eller gav flygtige associationer til mormors citronfromage.
En nyklassiker
Så det gav bonus at følge mors råd – og huske at smage saucen til med salt. Stine og Josefine vandt stort. Også den moderne version, der var peppet op med morkler, viste sig at være en ny-klassiker – der var smagt til med salt.
»Vi har fuldstændig ondt i armene af at piske«, fortalte de to nybagte og meget overraskede danmarksmestre, der fastholdt, at de aldrig havde prøvet det før.
Ifølge den franske gastronomis fader, Auguste Escoffier:
To dl hvidvin og to dl estragoneddike, lidt peber, salt, kørvel og hakkede skalotteløg nedkoges til 1/3. Pisk seks æggeblommer i (over vandbad). Tilsæt 500 smeltet smør lidt efter lidt, til saucen har en passende konsistens. Krydr med hakket estragon og kørvel – og salt og peber!
Herefter kan man fortynde den med noget kødkraft, hvis man har. Men ikke bouillonterninger, de smager af smagsforstærkere (det, der varmer/brænder på læberne), og så kan du lige så godt købe bearnaisepulveret istedet for at lave det selv.