En anbringelse uden for hjemmet er hård kost for et barn, og det bliver ikke mindre hårdt, når det sker flere gange i livet. Alligevel oplevede 103 århusianske børn i 2006 og 2007 at blive fjernet fra hjemmet, komme hjem igen og derpå blive fjernet igen. I år 2006 var det således hvert fjerde af de hjemgivne børn, som igen blev fjernet fra forældrene.
Det viser en række svar fra socialrådmand Gert Bjerregaard (V) til Socialdemokraterne i sagen om drengene Jørn og Mads fra TV2-dokumentaren Er du mors lille dreng og opfølgningen 10 år senere, og tallene vækker opmærksomhed hos Socialdemokraterne.
»Det er en helt urimelig situation at sætte de her børn i, og vi bliver nødt til at sikre, at sagsbehandlerne har tid og kompetencer nok til at vurdere de enkelte sager bedre. Det her er ikke acceptabelt,« siger byrådsmedlem Ango Winther.
Frivillighed et problem
Også hos formanden for Børns Vilkår, Peter Albæk, får oplysningerne de røde lamper til at blinke. Han understreger, at han ikke kender de konkrete sager fra Århus, men han ser to primære problemer på anbringelsesområdet. Det ene er, at kommunerne foretrækker frivillige anbringelser.
»Det er som udgangspunkt godt, men problemet er så bare, at det er meget nemt for forældrene at kræve børnene hjem igen. Tallene fra Århus tyder på, at de faglige argumenter for at fjerne barnet ikke vejer så tungt som hensynet til forældrenes krav,« siger Peter Albæk.
Han mistænker desuden kommunerne for at spekulere i økonomi.
»Det er dyrt at anbringe et barn uden for hjemmet, og vi har desværre en mistanke om, at kommunerne er for hurtige til at sende børnene hjem igen for at spare penge,« siger han.
Socialrådmand Gert Bjerregaard (V) er enig i, at antallet af genanbringelser er for højt, men han afviser, at det skyldes økonomiske overvejelser.
Handler ikke om penge
»Det er klart et område, vi skal have fokus på, men det handler ikke om økonomi. Det er også derfor, at vi i Venstre har foreslået, at anbringelsesområdet bliver gjort til et såkaldt ikke-styrbart område. På den måde vil der i princippet altid være penge til en anbringelse, og så kan vi ikke skydes i skoene, at vi prøver at spare penge,« siger Gert Bjerregaard.