»Lige et øjeblik...«

Jyllands-Postens udsendte medarbejder ringer rundt, mens hans fotograf står og tripper for at holde varmen. Rygtet siger, at Tingbjerg-skolens inspektør er på pletten for at besigtige skaderne. Og når der er flere journalister end lokale på gerningstedet, så er det helt ærligt lidt af et scoop.

Journalister mangler der ikke ude i Tingbjerg søndag formiddag. Eller »dagen derpå« som tv-rapportere kan lide at kalde det. Selv svensk presse har været herude, fortæller den enlige betjent, som holder pressen på afstand.

Allan Mikkelsen er en af beboerne, som vil se, hvad pokker der skete natten til søndag. Han har en rigtig god grund til interessen: Hans søns skole, Værebro Skole i Bagsværd, blev offer for flammerne et par dage før. Hvad gør en far så?

»Jeg prøvede at forklare ham det, så godt som man nu kan til en dreng på syv, som er glad for at gå i skole. Jeg sagde, at det er sket, fordi nogen er sure over nogle ting. Han troede desværre, at skolen er klar igen mandag morgen, men det er den selvfølgelig ikke. Helt ærligt, jeg har ikke noget imod, at der er nogen, som sætter ild til en container. Men det her, det er for langt ude.«

»De tror det er sejt«

Argjent og Adis er ude med et par venner og en fodbold. De skal også se, hvad der er sket med skolen. Politiets og pressens tilstedværelse trækker også i de to tolv-årige.

»Det er dumt, at de gør det her. Men de keder sig, dem der har gjort det. De gør det for hyggens skyld, du ved,« siger Argjent.

»Nogen af dem tror, at det er sejt« indvender Adis.

»Men det er synd for lærerne. De har ikke noget klasseværelse længere,« siger Argjent.

Der er ingen af de to drenge, som blander profeten ind i balladen.

»Alt den ballade startede før tegningerne, så det har noget med det at gøre,« vurderer de inden de render afsted med bolden.