Han var kalveknæet på det ene ben og hjulbenet på det andet. Det ene ben var fem-seks centimeter længere end det andet. Han var uhelbredelig alkoholiker og slog sin egen svigermor ihjel, da han kørte galt i sin bil, fordi han var fuld. Han havde flere børn uden for ægteskab, og var involveret i sager om hustruvold.

Manuel Francisco dos Santos var så langtfra Guds bedste barn. Men når han havde en fodbold for sine fødder, bragte han opmuntring og glæde – og to verdensmesterskaber – til det brasilianske folk.

Folket gav ham som tak kælenavnet Alegria do povo, folkets glæde, men han er bedre kendt som Garrincha. Den lille fugl.

Fra fattige kår

Garrincha voksede op under fattige kår i den lille by Pau Grande. Faderen var fabriksarbejder, analfabet og alkoholiker, og Garrincha fulgte nogenlunde samme spor. Han nåede kun at gå to år i skole, før han droppede ud og fik arbejde på en fabrik.

Det viste sig dog hurtigt, at Garrincha hellere tilbragte tiden med at sparke til hjemmelavede fodbolde end med at at stå ved maskinerne. Og det var også hurtigt klart, at han var bedre til det med bolden.

Lidt af et paradoks, for Garrinchas ben lignede ikke en fodboldspillers. Hans ene ben var flere centimeter kortere end det andet, og lige var de heller ikke: Det ene var hjulbenet, det andet kalveknæet.

Alligevel kunne han spille fodbold. Bedre end de fleste endda. Især driblingerne var helt fantastiske, takket være det underligt lave tyngdepunkt.

Han fik kontrakt med Botafogo i 1953, og fem år senere var han med ved VM i Sverige, hvor han tryllebandt alt og alle, da han sammen med Pelé var med til at vinde guld til Brasilien.

VM vundet af én mand

Ved VM fire år senere i Chile vandt Garrincha guldet alene: Pelé blev skadet allerede i anden kamp, og resten af holdet var en skygge af sig selv. Kun Garrincha var på toppen, men det var nok for Brasilien, som modtog Garrincha som den helt store helt.

Men uden for banen gik det galt. Garrincha var alkoholiker og havde drukket uafbrudt siden ungdommen. Desuden måtte han trækkes med utallige skader: De deforme ben og hans svage knæ klarede knapt to kampe i træk, i 1964 gennemgik han en operation, og siden blev han aldrig sit gamle jeg igen.

Alkohol og skader havde stoppet Den lille fugls flugt.

Alligevel trak mindet om hans storhedstid fulde huse, når hans klub Botafogo spillede. Og klubben tjente masser af penge på sin afdankede stjerne. Penge, som Garrincha aldrig så, da han i sin naivitet underskrev blanke kontrakter, som klubben så selv udfyldte med småbeløb.

1969 var han beruset skyld i en bilulykke, som kostede hans egen svigermor livet. Garrincha blev ikke anklaget, men han følte stadig skyld, endte i en dyb depression og forsøgte flere gange at tage sit eget liv.

I sidste ende var det dog hans overdrevne alkoholforbrug, der førte ham i graven.

Garrincha døde tidligt om morgenen 20. januar 1983.

I 1998 blev han kåret til at være verdens bedste dribler nogensinde, men den ære oplevede han aldrig. Han havde drukket sig selv ihjel i en alder af bare 49 år.