De hedder Jasmin og Ahmed, er født i Danmark og er næsten færdige med deres uddannelse. Men når de skal i praktik, løber de panden mod muren.
Flere virksomheder kræver nemlig praktikanter med danske navne, når de skal ansætte. Det oplever 8 ud af 10 praktikkonsulenter på landets erhvervsskoler, viser en ny undersøgelse, som forsker Line Vikkelsø Slot fra Institut for Menneskerettigheder har lavet for Rockwool Fondens Forskningsenhed.
Den diskrimination har Fædregruppen i København kæmpet mod i mange år.
»Vores unge har lært at leve med det. De har lært at sige til sig selv Vi er ikke lige så gode som de danske drenge. Vi er andenrangsborgere ,« siger formand for Fædregruppen Khalid Alsubeihi, der mener, at diskriminationen i værste fald kan ende i kriminalitet.
»Mange af de unge, der kommer på afveje, har ikke følt sig ligeværdige i samfundet. De kan ikke håndtere, at de er født og opvokset i Danmark, men ikke bliver behandlet som danskere.«
»Så må de selv finde dem«
Selvom 80 procent af landets konsulenter har oplevet diskriminerende virksomheder, er det ikke alle, der kender til problemet.
»Det er ikke noget, vi har oplevet de seneste fem-seks år. Og skulle det ske, at virksomheder sorterer ansøgere fra på forhånd, har vi den holdning, at så må de selv finde dem,« siger praktikchef på Uddannelsescenter København Vest Svend Erik Sørensen.
Mangel på arbejdskraft
En opgørelse fra Undervisningsministeriet viser da også, at flere unge med indvandrerbaggrund får en praktikplads.
»Der er heldigvis også mange steder, hvor de kigger på kvalitet frem for hudfarve. Desuden mangler arbejdspladserne arbejdskraft, så de bliver nødt til også at tage imod Ahmed og Muhammed,« siger Khalid Alsubeihi, formand for Fædregruppen i København.
Selvom der lige nu er fremgang i Danmark, må det ikke blive en sovepude for hverken virksomheder eller politikere, påpeger Socialdemokraternes integrationsordfører, Henrik Dam Kristensen.
»Vi skal ikke langt tilbage, før mange etniske unge ikke fik en praktikplads. Og noget af det mest ødelæggende for integrationen er, hvis du har unge, som har gennemført en uddannelse og ikke kan få en plads, fordi de ikke har et dansk navn,« siger han.
Alle landets 249 konsulenter er blevet spurgt om de krav, som de møder fra arbejdsgiverne. 83 procent har svaret.
8 ud af 10 svarer, at virksomhederne i større eller mindre omfang lægger vægt på elevernes etniske baggrund.
Det er ulovligt at diskriminere på den måde.