Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) afviste på sit ugentlige pressemøde at forholde sig sig til, i hvilken rækkefølge de danske EU-forbehold skal til afstemning.
Vicestatsminister og konservativ formand Bendt Bendtsens sagde ellers i søndags, at en afstemning om det økonomiske forbehold, der blandt andet er grunden, til at Danmark stadig har kroner i stedet for euro, må komme i anden række - altså senere end en afstemning om det retslige forbehold og forsvarsforbeholdet.
Men forbeholdene vil således slet ikke blive behandlet, når kredsen af EU-positive partier senere i dag mødes hos statsministeren.
- Mødet i dag handler om Lissabon-traktaten. Ikke om hvordan og hvornår vi skal tage stilling til de danske forbehold, lød det fra Fogh.
Konfronteret med Bendt Bendtsens udtalelser svarede Fogh:
- Der er mange, der tilkendegiver deres holdninger i sagen. Det er helt i orden, men regeringen har ikke truffet nogen beslutning. Og mødet i dag handler ikke om forbeholdene.