Selvom en gruppe århusianske bz ere for nylig besatte forsvarets bygning på Viborgvej 51 i seks døgn for at gøre opmærksom på, at de vil have et ungdomshus, kan de unge glemme alt om at få deres ønske opfyldt.

»De kan få et gok i nødden med lovens hammer. De her mennesker må simpelthen lære at sætte sig ind i betingelserne for ungdomsarbejde. Hvis de laver et sæt vedtægter, der er i overensstemmelse med Folkeoplysningslovens krav, stiller kommunen beredvilligt lokaler til rådighed mod passende betaling af husleje. Men hvis de holder sig til at besætte huse, er politiet den eneste offentlige myndighed, de kommer i kontakt med,« siger politisk ordfører Marc Perera Christensen (K).

Ingen støtte fra S og V

Han får opbakning fra Socialdemokraternes politiske ordfører, Jacob Bundsgaard Johansen.

»Bz erne kommer ikke langt med at lægge pres på det politiske system ved at besætte huse. De må acceptere, at der gælder de samme regler for dem som for alle andre,« siger han. Samme melding lyder fra Venstre:

»De unges fremgangsmåde giver mig ikke lyst til at trække i arbejdstøjet for at give dem et hus. Den skader kun dem selv og også andre unges sag,« mener politisk ordfører Bünyamin Simsek, der dog gerne vil arbejde for fristeder til unge, der opererer på lovlig vis.

»Århus har brug for flere tilbud til de 16-22-årige, og det vil jeg gerne drøfte. Men ikke på baggrund af besættelser,« siger han.

Nye aktioner

Umiddelbart efter at de unge bz ere blev løsladt i sidste uge, bekendtgjorde de, at aktionerne vil fortsætte, hvis ikke de får et hus at være i, men det vækker ingen sympati hos byrådspolitikerne.

»Den slags udemokratiske metoder vil vi ikke bukke under for. De må anerkende, at de lever i et demokratisk samfund, hvor man får sine beslutninger igennem med argumenter, ikke ved at besætte huse,« siger Jacob Bundsgaard Johansen.