Efter det pinlige nederlag mod Norge, vandt Danmark i dag 31-30 over Polen i LK Cup.
Sejren var dog ikke så sød endda. Holdets krumtap Joachim Boldsen måtte således udgå med en lægskade. Det er den samme skade som har drillet ham i den seneste måneds tid, og nu hvor skaden er brudt op er der stor tvivl om Boldsens EM-deltagelse - hvilket
ikke just gavner de danske medaljechancer.
Således bekræfter landsholdets assistent-træner Peter Bredsdorff-Larsen
overfor TV2 Sporten, at det efterhånden ser sort ud for Boldsens
EM-deltagelse.
- Den er ikke god. Joachim bad selv om at blive skiftet ud, og vi må nok belave os på, at det ikke bliver ham, siger han.