For 14 dage siden sagde FN s klimapanel, at de rige lande skal reducere CO2-udslippet med mindst 30 procent i 2020. I går overtrumfede en anden FN-organisation.

UNDP, FN s udviklingsprogam med fokus på ulande, advarer om, at hvis ikke det internationale samfund vågner op og halverer udledningen af drivhusgasser inden for 10 år, får det uoverskuelige konsekvenser for denne verdens fattige.

I rapporten skriver forfatterne blandt andet:

»Det (de forhøjede temperaturer, red.) er en menneskelig tragedie under udarbejdelse. At tillade den tragedie at udspille sig vil være en politisk fiasko, som fortjener beskrivelsen en krænkelse af menneskehedens samvittighed. Det vil repræsentere en systematisk krænkelse af verdens fattige ...«

Ansvaret vokser

Rapporten kommer som sagt lige i hælene på en anden rapport, og det er ikke helt tilfældigt vurderer miljøøkonom hos COWI Henrik Duer.

»Rapporten er helt klart et indspark, der vil lægge pres på beslutningstagerne op til den store miljøkonference på Bali i næste måned. Der er efterhånden bred enighed om – og denne rapport skærer det ud i pap – at det er de fattige lande, der kommer til at bøde mest for klimaforandringerne. De lande er dårligt udrustede til at håndtere udfordringerne. Eksempelvis fordi deres hospitalsvæsen ikke er gearet til at modtage flere malaria-tilfælde,« siger Henrik Duer.

Landets nyslåede klimaminister Connie Hedegaard (K) er helt enig i den udlægning.

»Der kommer jo mange rapporter i disse år, men det, man skal lægge mærke til her, er afsenderen. Tidligere har holdningen i udviklingssektoren været, at klimaproblematikken var et luksusproblem – det gjaldt primært om at brødføde befolkningerne,« siger klimaministeren.

»Men nu står det efterhånden klart, at tingene hænger sammen. Og jeg er helt enig i, at presset stiger på os beslutningstagere for hver ny rapport. Den moralske pris vokser for dem, der modarbejder det kæmpeansvar, vi har for at løse de problemer, som den globale opvarmning medfører,« siger Connie Hedegaard.