Er du sygeplejerske, betjent, lærer eller soldat? Så er du ganske troværdig, mener danskerne. Det viser en ny undersøgelse fra Radius Kommunikation, der har spurgt, hvad danskerne synes om 20 forskellige faggrupper.
Som altid er det ejendomsmæglere, journalister, bilforhandlere og politikere, der skraber bunden i undersøgelsen. De kære folkevalgte formår sågar sætte en kedelig rekord. De har nemlig aldrig nogensinde været så utroværdige i de syv år, undersøgelsen er blevet lavet.