Hovedårsagen til Estonias forlis i Østersøen den 28. september 1994 var den ødelagte bovport. Det var herfra at vandet fossede ind i skibet. Det der fik skibet til at synke. Det der i sidste ende kostede 850 mennesker livet.
Ifølge den svenske avis Aftonbladet er det konklusionen i en af to nye undersøgelser om det tragiske forlis. Begge undersøgelser er sat i gang af den svenske regering, fordi den oprindelige rapport fra den internationale havarikommission fra flere sider er blevet kritiseret for ikke at give svar på en række centrale spørgsmål - ikke mindst på hvorfor færgen sank så hurtigt, som det var tilfældet.
De mange ubesvarede spørgsmål om forliset har siden givet grobund for en række konspirationsteorier - blandt andet at der blev udløst en sprængning ombord og at det bevidst blev hemmeligholdt af myndighederne.
Bag de to undersøgelser står henholdsvis et svensk og et tysk konsortium. Begge har fået den enslydende opgave at afdække sandheden om Estonias forlis. Det er konklusionerne af den svenske undersøgelse, der er foretaget af det tidligere Statens Skeppsprovningsanstalt (SSPA), som Aftonbladet gengiver.
Ulykken skete ti minutter tidligere
Undersøgelsen bekræfter i hovedtræk den officielle rapport fra havarakommissionen. Endnu mangler der fortsat at blive gennemført en række modelforsøg, men de ventes ikke at rokke ved konklusionen. Noget nyt er der dog kommet på bordet. Ifølge eksperterne er Estonia formentlig begyndt at tage vand ind ti minutter tidligere end man oprindeligt troede.
- Ti minutter lyder ikke som så lang tid, men i denne sammenhæng er det meget, siger forskningschef ved SSPA, Claes Källstrøm til avisen.
Trods de ti ekstra minutter sank Estonia dog fortsat overraskende hurtigt. Men det mener SSPA nu at have en logisk forklaring på.
- Alt tyder på, at det er sket som den oprindelige rapport fastslog - bovporten faldt af og da tilstrækkeligt meget vand var trængt ind på bildækket, rullede skibet om på siden, siger Källstrøm.
Luftkanaler fik Estonia til at synke med lynets hast
På det tidspunkt havde Estonia en slagside på 45 grader, og vandet var begyndt at strømme ned til de nederste dæk. Da slagsiden gradvist blev øget, blev vinduerne over bildækket presset ind af trykket og dermed begyndte vandet også at strømme ind på de øvre dæk. Det er netop denne del af hændelsesforløbet, der har fået eksperter og konspirationsteoretikere til at undre sig over, hvorfor Estonia sank så hurtigt. For selvom Estonias skæbne allerede tidligt i forløbet var besejlet, burde skibet have holdt sig flydende i længere tid.
- Vi mener, at vi har svaret, og at det kan bevises med modelforsøg. Årsagen er, at der var en række luftkanaler, hvorfra vandet kan være strømmet ind i skibet, da de lå på siden, og på den anden side af skibet er der tilsvarende kanaler, hvorfra luften kan være presset ud. Det er ikke noget, der er blevet undersøgt før, men vi mener, det er svaret, siger Källstrøm.
Blot 137 mennesker overlevede forliset.