Ja, måske skete retfærdigheden fyldest. Hverken Simon Andersen eller jeg var til stede i Københavns Byret. Vi var heller ikke til stede i detentionsområdet den pågældende dag. Vi udtaler os faktisk uden at have tilstrækkelig med viden om sagen.

Jeg udtaler mig på baggrund af en uenig domsmandsret, som dømte med stemmerne 2-1. Det gør, at jeg udtaler mig forsigtigt om skyld og straf i medierne.

Det problem har Simon Andersen ikke. Han har før dømt uskyldige politifolk på forsiden under sin tid på Jyllands-Posten. Også selv om det var direkte løgn. Det slap Simon Andersen ret billigt fra. Ikke politimanden, som måtte sygepensioneres. Lige siden har Simon Andersen afskyet Station City. Desværre uden rimelig grund.

Jeg dømmer ikke folk, hverken kolleger eller andre, før retten har været inde over og alle instanser er prøvet af. Jeg er fuldstændig enig i, at vold og overgreb fra politifolk er uacceptabelt, og at det skal have en konsekvens, hvis det er bevist. Men jeg tror også på retssikkerheden. På domstolenes ret til at dømme.

Ikke pressens, ikke Simon Andersens.

Heldigvis. Så ville der godt nok sidde mange uskyldige mennesker i fængsel. Der ville være kort proces.

Kære Simon Andersen, håber det hjalp at lufte gammelt nag.