Helle Thorning-Schmidt kom her til formiddag tilfreds ud fra et møde med regeringen. Socialdemokraterne, Venstre og De Konservative har drøftet regeringsgrundlaget og samarbejdet i Folketinget den kommende tid. Og et bredt samarbejde hen er ikke urealistisk.
- Vi har talt om, hvad vi kan samarbejde om i den kommende folketingssamling, og jeg vil da godt gentage, at vi er meget indstillede på at få konkret indflydelse på nogle af de udfordringer, vi står over for som samfund, sagde Helle Thorning-Schmidt efter mødet, skriver Fyens.dk.
På mødet talte Helle Thorning-Schmidt om mangel på arbejdskraft med Anders Fogh Rasmussen (V) og Bendt Bendtsen (K), mens også velfærd, klima og asylpolitik blev vendt.
Socialdemokraterne gentog valgløftet om mere i løn til de offentligt ansatte. Partiet ønsker at afsætte fem milliarder kroner til overenskomstforhandlingerne, men ifølge jp.dk fik kravet ikke umiddelbart den varmeste modtagelse hos statsministeren.