- Venner, rigtig mange tak. Det er en god aften for Danmark. Og det er god aften for Venstre. Alt tyder på at VK-regeringen fortsætter. Historisk at en Venstre-ledet regering er blevet genvalgt for en tredje periode. Og der er også historisk at for tredje valg i træk Venstre Danmarks største parti, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen, da han kort efter klokken 23 ankom til Venstres valgfest i Øksnehallen.
Trods det at Venstre går seks mandater tilbage, kan Anders Fogh Rasmussen formentlig se frem til at tage endnu en tørn i statsministeriet. Venstre kan sammen med de konservative og Dansk Folkeparti samle 89 mandater. Og med et eller to mandater fra Færøerne og Grønland, kan VK danne en ny regering. Fogh har også mulighed for at danne regering med støtte fra Ny Alliance, hvis han da ellers kan få enderne til at nå sammen med Naser Khader og Pia Kjærsgaard.
- Tak til vælgerne. Jeg vil gøre mit yderste for at leve op til den tillid, der er vist mig.
- Vi har fået mandat i aften til at fortsætte regeringen arbejde. Der er en tillidserklæring. Jeg tror, befolkningen har ønsket at den fremgang, vi har set de sidste seks år, skal fortsætte de næste fire år.
- Under valget er fronterne blevet trukket op mellem partierne. Det er naturligt i en valgkamp. Men nu er valget overstået og nu begynder det politiske arbejde. Jeg vil lægge op til et bredt samarbejde. de partier, der vil pege på mig, vil vi indrage i arbejdet med at udfærdige et regeringsgrundlag, sagde Fogh, der dermed inddirekte sagde, at hvis Naser Khader og Ny Alliance vil pege på ham, så vil de også blive inviteret med, når politikken skal fastlægges.
- Jeg vil gerne appellere til oppositionen, til at alle nu går konstruktivt ind i samarbejdet, så vi kan få brede flertal bag de betydningsfulde beslutninger, vi skal træffe for vores land, sluttede Anders Fogh.
De andre V-ministre var også ovenud begejstret over en ny periode som regeringsbærende parti.
- Det er fuldstændig fantastisk. Vi indbyder selvfølgelig alle der har
peget på Fogh til forhandlinger, men det ser jo ud som om at VKO kan fortsætte,
siger fødevareminister Eva Kjer Hansen.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen stemmede i:
- Lad os nu lige se det endelige resultat, men det ser da rigtig positivt
ud for VKO. Men det vigtigste er, at Fogh kan fortsætte, siger beskæftigelsesminister
Claus Hjort Frederiksen.
Politisk ordfører, Troels Lund Poulsen, vil gerne invitere Ny Alliance med som støtteparti til en ny VK-regering.
- Vi byder også Ny Alliance op til dans, men det ser jo ud til at VKO kan
fortsætte med at sikre Danmarks fremtid, siger Troels Lund Poulsen.