Hvem myrdede Nanna Birk Larsen. Og hvem myrdede femten år tidligere Mette. Er gerningsmanden den samme. Og hvem bliver overborgmester i København.
DR s populære tv-serie Forbrydelse trækker søndag efter søndag danskerne til tv-skærmen, og efterhånden som serien nærmer sig sin afslutning rykker også svarene på førnævnte spørgsmål - og mange andre - tættere på.
I aftenens afsnit, der vises på DR klokken 20.00, venter der seerne en blodig oplevelse. Ifølge Ekstra Bladet søndag vil en af seriens nøglepersoner således blive dræbt på brutal vis. Avisen afslører ikke, hvem der bliver myrdet, men der er tale om et koldt, kynisk og blodigt mord, der mest af alt minder om en likvidering, skriver avisen.