Den enes rabat, den andens ekstraregning, skriver Politiken onsdag.
Når virksomheder med stort vandforbrug som led i Folketingets vækstpakke får rabat på deres udledning af spildevand, bliver det forbrugerne, der skal betale mere. Vandregningen kan blive op mod 80 procent større, viser beregninger fra de store vandselskabers organisation, Danva.
- Alle private kommer til at betale, og da børnefamilier har stort vandforbrug, får de en forholdsvis større udgift, siger Carl-Emil Larsen, direktør i Danva, til Politiken.
Forbrugerrådet er enigt i kritikken:
- Nogle forbrugere får en uforholdsmæssig høj regning. Det er et problem, der skal løses, siger Martin Salamon, chefkonsulent i rådet. Det er i kommuner med store og meget vandforbrugende virksomheder, at forbrugerne virkelig vil kunne mærke vækstpakkens 'Trappemodel', hvor koncerner betaler mindre per liter, jo mere de bruger.
Danva har regnet på Fredericia, der huser koncerner som Carlsberg, Shell og Arla, som får 50 procent rabat på spildevandsudledninger på over 20 millioner liter årlig.
De penge skal Fredericias vandselskab nu finde på anden vis, og derfor kan forbrugernes regninger på de fem år, som det tager at indfase ændringerne, stige med 78 procent - svarende til 700-750 kroner årlig per gennemsnitsdansker.
I det oprindelige udspil til vækstplanen var det meningen, at de 700 millioner kroner, som de store virksomheder samlet vil få i årlig rabat, skulle hentes ved effektiviseringer hos vandselskaberne. Men det blev udskudt på ubestemt tid, fordi evalueringen af vandsektorloven endnu ikke er færdig, og fordi man ikke ved, hvor meget mere der kan hentes.
Eventuelle effektiviseringer vil tidligst slå igennem om et par år, mens spildevandsrabatten til de store virksomheder er en realitet allerede fra 1. juli i år. »Så forbrugerne i de pågældende kommuner vil komme til at betale uforholdsmæssigt meget i hvert fald i nogle år«, siger Carl-Emil Larsen fra Danva til Politiken.
Danva foreslår, at problemet løses ved en længere indfasning af reglerne på for eksempel ti i stedet for fem år.
Venstres miljøordfører, Henrik Høegh (V), mener, at »effektiviseringskrav skal løse opgaven«, så forbrugerne kun kommer til at betale en del af regningen. Det samme skriver fungerende miljøminister Pia Olsen Dyhr (SF) i en mail til Politiken. Hun afviser en længere indfasning, der ville sænke forbrugernes ekstraregning, fordi det kan koste arbejdspladser.
- Vi bruger fem år på at få denne model op at stå, og i den periode vil der også ske effektiviseringer hos vandselskaberne, som vil være med til at betale regningen, skriver ministeren til Politiken.