Det er ikke kun sportsligt, at den hæderkronede arbjederklub Frem har problemer for tiden.
Længere tids økonomisk turbulens har fået en af klubbens kreditorer, til at begære Frem konkurs. Det skriver Tipsbladet.
Det er revisionsfirmaet Flemming Hansen A/S, som tidligere på året takkede nej til den
akkordordning, som Frem har tilbudt sine kreditorer.
Ordningen går ud
på, at kreditorerne kan få 20 procent af deres tilgodehavender tilbage, men det er altså ikke nok for revisionsfirmaet, som nu har begæret klubben konkurs.
Frems bestyrelsesformand Erik Gamst beklager konkursbegæringen, men han understreger, at den ikke får nogen betydning
- Det kommer ikke som det store chok for os. Vi havde faktisk regnet med at få den her besked fra Flemming Hansen.
Det ændrer egentlig ikke noget, for vi kommer med vores endelige
akkordforslag én af de kommende dage, siger Erik Gamst til Tips Bladet.
Han understreger samtidig, at klubben forventer at få
konkursbegæringen omstødt i Sø- og Handelsretten på grund af netop akkordordningen.
- Vi er ikke nervøse for det her, for vi har samlet så
mange procent af kreditorerne og har opbakning fra alle de store. Det
er faktisk kun Flemming Hansen og Muffe Holding, der ikke vil være med
til akkorden, siger Erik Gamst til Tips Bladet.