Klokken var tre om natten, da det bankede på.
Inde i lejligheden i Haslev stod en 28-årig mand og på den anden side af døren to personer, der påstod, at de kom fra politiet, og han skulle åbne døren.
Men de to betjente havde intet ID-kort, og den 28-årige mand fattede hurtigt mistanke til de to falske ’betjente’, der stak af fra stedet.
Manden ringede hurtigt til de rigtige politifolk, men det lykkedes dem ikke at finde frem til de falske betjente.
Derfor opfordrer politiet til, at man ikke lukker nogen ind på sin bopæl, der siger, at de kommer fra politiet ,uden først at have set deres politilegitimation.
Politiet hører gerne om oplevelser med falske ’betjente’ på telefon 114.