Hvad kan man få for 230.000 kroner? Ikke så lidt endda, vil nogle nok mene, men en enkelt anonym borger i Danmark brugte dem på en flaske whisky. Og de dyre dråber vil ikke blive drukket, forsikrer køberen.
- Jeg elsker Balvenie, men i denne prisklasse, må de dyre dråber blive i flasken, siger køberen, der ønsker at være anonym. Køberen har i forvejen en særdeles flot whiskysamling og den dyre whisky er kronen på værket.
Det drejer sig om den eksklusive whisky, Balvenie Fifty, fra det skotske destilleri Balvenie. Whiskyen blev destilleret og lagt på fad i 1962, og har således lagret i 50 år. Whiskyen blev langet over disken hos hjemmesiden og forretningen Whisky.dk.
Henrik Olsen, den ene af indehaverne af Whisky.dk, lægger i en pressemeddelelse ikke skjul på, at det er første gang, han langer så dyr og eksklusiv en whisky over disken.
- Det er en ære at sælge denne flaske, og en oplevelse vi kun får én gang, siger han.
Whiskyen er lagret på et lille europæisk sherry-egefad, der kun meget sjældent anvendes til whisky, men som har haft en fantastisk effekt på smagen, men det vælger den anonyme køber at se stort på.
Den dyre whisky er en investering, og proppen kommer ikke af flasken. I stedet kan han nyde indpakningen, der er kunstværk i sig selv. Flasken er mundblæst og leveres i en cylinderformet trææske, udformet af 49 lag træ fra hele Skotland.
Ifølge pressemeddelelsen er det tredje gang Balvenie sender en 50 år gammel whisky på markedet. Den første kom i 1987, som blev destilleret i 1937 og den seneste i 2002.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.