* Politiet kalder efterforskningen af to formodede bagmænd, der har organiseret rumænske tyveknægte i Danmark for "Operation Goldfinger".
* En 33-årig serber, "Mr. Goldfinger", er hovedtiltalt i en af danmarkshistoriens største indbrudssager. Ifølge anklageskriftet står han i ledtog med en 24-årig mand med rumænsk baggrund.
* En række rumænske indbrudstyve er allerede dømt, men i hele sagskomplekset er der rejst over 400 sigtelser.
* De to bagmænd er tiltalt for at orkestrere mindst 124 villaindbrud begået af tilrejsende rumænske tyveknægte, der fik organiseret rejse til Danmark, blev udstyret med biler og stort set alle sammen indlogeret på et hotel på Nørrebrogade i København.
* De to tiltalte mænd aftog guld og sølv fra indbruddene, som blev solgt eller sendt til omsmeltning hos guldsmede.
* Udbyttet er i millionklassen. Ifølge det 32 sider lange anklageskrift løber det samlet set op i over 2,5 millioner kroner.
* De forudbestilte indbrud blev begået af hold på to, tre eller fire tilrejsende rumænere og skete i villaer og lejligheder over det meste af Sjælland.
* Efter tusindvis af telefonaflytninger og overvågning slog politiet i samarbejde med tyske kolleger den 10. maj sidste år til mod bagmændene.
* I Danmark fandt man 18 kilo sølv, 840 gram guld og mere end 4 kilo guld- og sølvbestik på en adresse i Nordsjælland.
* I Berlin hos en onkel til "Mr. Goldfinger" fandt tysk politi 250 kilo sølv og guld. Heraf mener politiet, at mindst 162 kilo sølv og 4,5 kilo guld kom fra indbrud i Danmark. Det tyske politi fandt også 250.000 kroner i kontanter på adressen.
* De rumænske tyveknægte er på deres indbrudstogter især gået efter guld, sølv og smykker, men også kontanter og elektronik som bærbare computere, som nemt kunne bæres væk i en rygsæk.
* I anklageskriftet optræder seks grupper med 13 indbrudstyve, som de to bagmænd skal have styret og dirigeret rundt på indbrudsturnéer.
* "Goldfinger"-retssagen er sat til at vare 17 dage. Dommen ventes i midten af februar.
* De to anklagere fra Nordsjællands Politi kræver rekordlange straffe til de to tiltalte. Seks års fængsel er den normale straframme, men straffen skal ifølge politiet forhøjes med det halve til ni år på grund af "særdeles skærpende omstændigheder".
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.