De to værter på Husk lige tandbørsten endte med at dele seng og tandbørste.
I hvert fald blev de to værter, Christina Bjørn og Christian Fuhlendorff, set forlade den samme lejlighed flere gange.
Men nu afslører brunetten, at hun er tilbage hos ekskæresten Nicholas Crone. Det skete til premieren "Hey Jude" i Forum i København, skriver Se og Hør.
- Jeg er tilbage i den gode gamle stald. Vi er glade, men vi tager én dag af gangen, afslørede hun til ugebladet.
Genoptagelsen af det gamle forhold går dog stille og roligt. Der bliver ikke noget med at slå pjalterne sammen lige med det samme.
- Men vi er ikke flyttet sammen endnu, lyder det fra 29-årige Christina Bjørn.
Det er også kommet frem, at Christian Fuhlendorff er tilbage ved sin ekskæreste igen.
Kilde: Se og Hør