For to år siden får forældrene til den lille pige at vide, at den eneste måde deres datter vil kunne overleve, er hvis hun får et nyt hjerte.
Datteren Beatrice viser sig nemlig at være hjertesyg. Derudover er hun retarderet.
Og det går hen og bliver hendes store uheld. For lille Beatrice bliver aldrig skrevet op på transplantationslisten. Begrundelsen fra lægerne er, at hun er for retarderet.
- Jeg havde aldrig tænkt tanken, at handicappede børn ikke får tilbudt et nyt hjerte. Jeg troede, alle fik. Børn har jo et helt liv foran sig, siger Beatrices mor, 34-årige Katarina Duclos Julsdorf til Ekstra Bladet.
Afslaget bliver begrundet med, at Beatrice aldrig vil kunne forstå, hvad en transplantation går ud på. Derfor kan hun heller ikke sige til og fra over for de bivirkninger og det ubehag, som en transplantation medfører.
- Man er ikke rask, når man er blevet hjertetransplanteret. Et nyt organ holder ikke 50 år, så på et tidspunkt - om et, fem, 10 eller 15 år - skal man tage stilling til, om man vil have et nyt hjerte igen. Hvis man ikke kan det - hvis et barn er retarderet i så udtalt grad, at det aldrig selv på et rimeligt niveau vil blive i stand til at sige ja eller nej til et nyt hjerte - så mener vi ikke, at det barn er egnet til at få et hjerte, siger Jesper Reimers, der er overlæge på Rigshospitalets børnekardiologiske afdeling og læge for Beatrice.
Der er ikke nogen retningslinjer for, hvem der må modtage nye organer. Det er op til lægerne at vurderer, hvem der er egnet. Selvom det er svære etiske spørgsmål lægerne står over for, så mener formanden for Lægeforeningens etiske udvalg, Poul Jaszczak, ikke man kan gøre det på nogen anden måde.
- Det er en samlet vurdering fra gang til gang. Alle patienter bliver vejet på en guldvægt. Rent lægeetisk skal man transplantere dem, der har behov - men organmanglen gør, at vi er nødt til at prioritere. Der er ikke plads til fejl, for så spilder vi et hjerte, siger han til Ekstra Bladet.