Et afgørende slag om storskalaprojekter i Grønland nærmer sig en begyndelse.
I næste uge er der i Nuuk førstebehandling af en grønlandsk særlov, som skal være med til at sætte rammerne for kommende store mineprojekter, hvor blandt andet jernmalm og sjældne mineraler skal hentes op af den grønlandske undergrund.
Særloven lægger op til, hvad kritikere kalder løndumping af udenlandsk arbejdskraft. Det kan være en forudsætning, hvis udenlandske selskaber skal interessere sig for grønlandske projekter og dermed for alvor sætte gang i et råstofeventyr.
Både Grønlands Arbejdsgiverforening og SIK, som er Grønlands lønmodtagerorganisation, frygter for konsekvenserne.
For mens Brian Buus Pedersen, der er direktør for Grønlands Arbejdsgiverforening, glæder sig over flere punkter i loven, som åbner op for inddragelse af det grønlandske erhvervsliv, frygter han samtidig, at aftalen vil fjerne lokale selskabers konkurrenceevne.
- I loven siges der mange af de rigtige ting for det lokale erhvervsliv. Men når man samtidig siger, at selskaber, der kommer ude fra, må arbejde under nogle helt specielle vilkår, så stritter det i hver sin retning, siger Buus Pedersen.
Han er klar over, at Grønland må hente arbejdskraft udefra, hvis man skal være i stand til at løse den opgaven. Det skal bare ikke ske ved hjælp af løndumping. Samtidig er det vigtigt, at Grønland er med helt fra starten.
- Det nytter ikke, at vi om 10 eller 20 år kan konkludere, at vi blev tilskuere til den udvikling, siger han.
En kommende særlov til benyttelse af fremmed arbejdskraft knytter sig aktuelt til britiske London Mining.
Selskabet, som tidligere på året indgav en ansøgning om jernudvinding ved Isukasia nord for Nuuk, har tidligere udtalt, at en jernmine på Grønland ikke vil være lønsom, hvis selskabet skal betale lokal mindsteløn til deres kinesiske ansatte.
/ritzau/