Den skarpe komiker Christian Fuhlendorff skal løfte arven efter Casper Christensen som ny vært på 'Husk lige tandbørsten'.
Og det begejstrer både DR's underholdningschef, Jan Lagermand Lundme, og den oprindelige vært, Casper Christensen, skriver DR i en pressemeddelelse.
- Christian har den timing, frækhed og sikkerhed på en scene, som er nødvendig for at navigere et program som 'Husk lige tandbørsten' i havn. Han er et nyt bekendtskab for mange seere og ikke en gammel snegl, der trækker et kedeligt spor efter sig, siger Casper Christensen ifølge DR.
Den nye vært har gjort sig bemærket med skarpe stand-up-shows og Zulu-serien 'Kristian' og tænkte til at starte med, at den nye vært skal fylde nogle store og høje sko ud efter Casper Christensen.
- (...) Så lige nu er jeg da spændt og en lille smule nervøs, men samtidig også glad for, at jeg har så store fødder og ikke er højere, så jeg i det mindste ikke kommer til at se underlig ud på scenen, siger han ifølge DR.
Casper Christensen står med sit produktionsselskab 'Douglas Entertainment' bag programmet sammen med DR.
Det populære tv-program vender tilbage til efteråret. Sidst det rullede over skærmen var for 17 år siden, hvor danskere fredag efter fredag mødte op med kufferten pakket og så Casper Christensen danse rundt med en fjollet grin og hvide plateau-såler.
Kilde: dr.dk