Da Henrik Hansen startede som lastbilchauffør, var det tanken, at blive i det polstrede sæde, indtil han skulle pensioneres.
Men tingene har ændret sig drastisk i den danske transportbranche, så nu er fremtidsplanerne at køre post, taxa eller med turister, fortæller han til Avisen.dk.
”Jeg er ikke lastbilchauffør om fem år. Så er der ikke plads til mig længere, så er det overtaget af østfolk,” siger Henrik Hansen uden tøven.
Set fra førerhuset
Han har kørt både dansk og europæiske veje tynde gennem de sidste ni år. Fra førerhuset i den store lastbil, har han haft første parket til forandringer, der har gjort gode kollegaer arbejdsløse.
”De danske veje er ved at blive drænet for danske chauffører. Det er bare et spørgsmål om tid, før der kun er de chauffører tilbage, der har en særlig nichekørsel, hvor der er et særligt behov for en dansk chauffør med dansk bil,” siger Henrik.
”Det er meget kedeligt. Det er danske arbejdspladser, der forsvinder."
Auf wiedersehen, Dänemark
For tiden udflager danske vognmænd i stigende grad deres lastbiler og opretter datterselskaber i udlandet. Det giver ret til at benytte billigere udenlandske chauffører til blandt andet at konkurrere på det danske marked.
Flere af de danske vognmænd, som Henrik har kørt for for, bruger den finte.
Månedsløn på 11.150 danske kroner
Da Henrik for nyligt sludrede med en af de nye rumænske chauffører hos en tidligere arbejdsgiver, faldt samtalen på løn.
”De får 1500 euro per mand om måneden (11.150 danske kroner). Det er en god løn for dem, siger de,” fortæller Henrik.
Han tjener selv omkring 40.000 danske kroner før skat for at være på vejene fra søndag til fredag eftermiddag. Med sådanne forskelle er det ikke mærkeligt, at det er blevet vanskeligt at finde job for mange danske chauffører, mener Henrik:
”Når man kommer ud til de vognmænd, der søger chauffører, vil de ikke betale noget. De vil helst have dig gratis. Det er udenlandske chauffører, der presser prisen.”
Feltblus bagi
De udenlandske chauffører har lov til at være her, for sådan er det "desværre inden for EU".
”Der, hvor min kæde hopper af, er, at de ikke er her på lige vilkår, for de får jo ikke det samme i løn. Jeg ser også, hvordan de lever, og det var ikke noget, jeg kunne tænke mig,” siger Henrik og fortsætter:
”Det er med et feltkøkken omme bag en trailer. Så står de og laver mad ved et gasblus. Mange af dem kommer heller ikke hjem til deres familier, de kan være væk i op til tre-fire måneder ad gangen.”
Der er danske lastbilchauffører - måske ikke forkælede – men i hvert fald bedre vant, siger Henrik.
”Vi finder os ikke i hvad som helst.”
"Det er da lidt trist"
I april-maj kørte han ture til Italien. Her bemærkede han ændringerne på en anden måde.
For fem-seks år siden mødte han ”stensikkert nogen”, han kendte, når han gjorde holdt for at spise den foretrukne wienerschnitzel med pomfritter og alt tilbehør.
I år var der næsten aldrig nogen på de rastepladser, der passer med, at de danske lastbilchauffører kan overholde kørehviletiden.
”Nu spiser man alene. Det er da lidt trist,” siger Henrik.