Sådan vil Olsen og drengene smadre Ronaldo
Danmark kan tage et stort skridt mod at komme videre fra gruppespillet, hvis vi slår Portugal i aftenens kamp.
Anders Lind Jørgensen
De danske drenge har haft flot succes mod Portugal i de senere år. Nu kan landsholdet kvalificere sig videre fra gruppespillet, og spillerne har våbnene mod Cristiano Ronaldo og co. klar.
Landholdet skal forsøge at gøre aftenens landskamp til en gevaldig nedtur for Cristiano Ronaldo og Portugal. Simon Kjær har recepten klar: - De er meget intuitive som spillere, og så kommer de med fuld damp. Hvis vi kan spille os ud af det pres, giver de meget plads i den anden ende, siger han til BT. Foto: Scanpix, AFP, LIU JIN
Her er Simon Kjær i kamp for Palermo. Han spiller nu i Roma og har samlet masser af erfaring, der kan bruges mod Portugal. - Vi ved, hvad der skal til. Vi ved, at hvis vi kører vores kollektiv og ikke laver fejl, så skal vi nok få vores chancer, for vi har kvaliteterne til at komme ud af det første pres, de kommer med, siger Simon Kjær til BT.
Ronaldo er formentlig verdens bedste til at sparke frispark, men målmand Stephan Andersen har luret verdenstjernen. - Han rammer bolden, som ingen andre kan. Jeg ved ikke, hvordan han gør det, men han får bolden til ligesom at flyve begge veje og til at dykke sent, siger Stephan Andersen til BT. Foto: Scanpix, AFP, FABRICE COFFRINI
Sådan vil vi meget, meget gerne se den stærke målmand efter 90 minutter. Et af de vigtigste elementer er at undgå at lave frispark, siger bagstopperen i det danske mål til BT. - Det er noget, der er svært at dæmme op for. Det primære og det vigtigste er simpelthen at undgå at lave frispark lige uden for feltet, siger han. Foto: AP/PAULO DUARTE / POLFOTO
Landstræner Morten Olsen peger på topform som måden Portugal skal nedlægges på. - Det handler om at finde formen, være helt oppe på dupperne, og have en lille smule held, som vi havde mod Holland. Vi har taget et godt skridt, men vi har to lange skridt tilbage endnu, siger Olsen til Bold.dk. Foto: Scanpix, Jens Nørgaard Larsen
Danmark har ifølge landstræneren den fordel, at Portugal er hårdt presset inden kampen. - Vi har fordel af at have point på kontoen, men vi spiller ikke for det ene point. Vi spiller for sejren, siger Olsen til Bold.dk. Foto: Hoang Dinh Nam
Se næste billeder