Af Victor Szulc, visz@avisen.dk

Leszek Pluta på 58, er en af mange polakker, som har smagt danske virksomheders grådighed.

»Vi startede på arbejdet i marts, og det gik fint. Vi blev lønnet med med 105 kr i timen for de første 8 timer, og fik så 70 kroner sort, for de resterende 4 timer vi arbejdede hver dag.«

Indvarteringen var mindre god. Leszek betalte 2000 om måneden for en seng i et kælderværelse, han delte med 3 andre. De var indkvarteret i en bygning, som egentlig skulle rives ned, men når man er vant til en lavere timeløn i Polen, klager man ikke.

Fyret for arbejdsskade

Om efteråret gik det imidlertid galt.

»Vi skulle løfte en bjælke, men det var mere end jeg kunne klare, og jeg faldt sammen med ondt i benet,« fortæller han.

Hans chefer i Søberg og Søgaard var på ferie, så først to dage senere, da han ikke længere kunne rejse sig op ved egen hjælp, gik Leszek til lægen.

Her lød beskeden på, at han skulle tilbage til Polen for at få behandling der. Men da Leszek kom tilbage til arbejdet knap to uger senere, var der til hans overraskelse ikke længere noget job. Og så begyndte hans rigtige problemer. Ikke nok med, at man fra den danske arbejdsgiver side opkrævede husleje for de måneder Leszek var i Polen. På den sidste lønseddel blev han også trukket for arbejdstøj: 7.000 kroner for tshirts og et par bukser.

Leszeks sag er blevet taget op af Træ-Industri og Byg forbundet. Men indtil videre må han lede efter et nyt job.

»Jeg havde aldrig forestillet mig, at man behandlede folk sådan i Danmark. Og jeg har arbejdet i både Norge, Italien og Rusland.«