En københavnsk freelancejournalist har fået seks års fængsel for at have indsmuglet fire kilo kokain fra Peru til Danmark.
Den kortklippede, 37-årige mand har spillet en hel central rolle i en sag med en hel række tiltalte. Torsdag valgte han at tilstå narkohandlen og kunne derfor få dom før de øvrige mistænkte.
Oprindeligt var han dog tiltalt for at have indsmuglet langt mere. Hele 10 kilo kokain, mente anklagemyndigheden oprindeligt, at han havde hentet til landet.
Journalisten har tidligere skrevet artikler i Ekstra Bladet om narkohandlen på Vesterbro under titlen "Dødens Købmænd".