Grækenland skal blive i eurosamarbejdet.
Det er der enighed om blandt de 27 EU-lande, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) efter onsdagens ekstraordinære EU-topmøde.
- Vi ønsker, Grækenland forbliver i eurozonen. Vi er helt klar over, at der er gjort store anstrengelser af det græske folk, og sammen med IMF har eurozonen også udvist stor solidaritet, siger hun.
Men landet skal samtidig overholde sine forpligtigelser om benhårde reformer:
- Vi siger også, at vi håber, at den nye græske regering vil foretage det valg, at de ønsker at overholde deres del af aftalen med eurozonen, siger Thorning.
Samme toner lyder fra EU-præsident Herman Van Rompuy, efter at landene er blevet enige om en erklæring, der skal presse Grækenland til at blive i euroen.
Erklæringen kommer efter et ekstraordinært topmøde, der var præget af frygt for, at det gældsplagede land vil trække sig ud af euroen.
Op til mødet har der floreret rygter om, at eurolandene allerede er blevet enige om at forberede sig på, at Grækenland kan træde ud af euroen og dermed efterlade en stor ubetalt gæld til Den Europæiske Centralbank og flere EU-lande.
I erklæringen fremhæver EU-landene dog den hjælp, som Grækenland allerede har fået fra de øvrige eurozonelande.
- Eurozonen har vist betydelig solidaritet og har allerede sammen med IMF givet næsten 150 milliarder euro til at støtte Grækenland siden 2010, hedder det formanende i erklæringen, som også indeholder opmuntring til de kriseramte grækere:
- Vi vil sikre, at europæiske strukturfonde bliver mobiliseret til at bringe Grækenland på vej mod vækst og jobskabelse.
Ved valget i starten af maj stemte grækerne i høj grad på protestpartier, der har en genforhandling af den græske låneaftale med EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond som mærkesag.
De nyeste meningsmålinger viser, at venstrefløjspartiet Syriza, der er storkritikere af lånepakkens vilkår, står til at blive landets største parti ved det forestående valg den 17. juni.