Der må ikke være nogen tabuer.
Sådan beskriver EU-præsident Herman Van Rompuy rammen om det ekstraordinære topmøde, som de 27 stats- og regeringschefer mødes til onsdag aften i Bruxelles.
Temaet er, hvordan man får sat gang i hjulene i Europa, mens det stadig er småt med penge på de offentlige budgetter.
Mødet skal bane vejen for en proces, der kan føre til en decideret vækstpakke, som så skal vedtages i slutningen af juni på det næste EU-topmøde.
Det interessante bliver, om den investeringsivrige fløj af lande, som den franske præsident, Francois Hollande, er bannerfører for, kan nærme sig den mere spareivrige fløj, som tyske Angela Merkel repræsenterer, og omvendt.
- Formålet med mødet er at sondere terrænet. Hvor ligger de forskellige positioner? Hvad er muligt at gøre? siger Marlene Wind, der er professor og leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet.
Francois Hollande har siden sin valgsejr for alvor sat gang i en vækstdagsorden som modvægt til EU's finanspagt, der sikrer stram budgetstyring.
Franskmanden ventes at tage en hel række af forslag med til mødet - der egentlig er en uformel middag - som hver især fokuserer på at skabe nye job.
Et af forslagene er, at der skal indføres såkaldte euroobligationer. Obligationerne vil give eurolandene mulighed for at låne penge, så de 17 lande hæfter samlet for gæld.
Den idé er Merkel dog ikke just begejstret for. Det samme gælder et fransk forslag om at give Den Europæiske Centralbank mulighed for at yde direkte støtte til medlemslande ved at købe op i deres statsobligationer.
- Mødet bliver et forsøg på at finde ud af, hvor stejlt Merkel står på, at der intet må bruges af penge, og hvor stejlt Hollande står på sin position, vurderer Marlene Wind.