Det koster hvert år staten og arbejdsgiverne milliarder i tabt produktion og sygedagpenge, at hver 10. voksne dansker er ramt alvorligt af stress.
Sådan har det været i flere år, og der er desværre ingen udsigt til, at det bliver bedre i de kommende år.
For to ud ad tre danskerne forventer, at antallet af personer, der lider af arbejdsrelateret stress vil stige i de kommende fem år.
Det viser en undersøgelse, som Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur har lavet blandt 967 danskere.
”Det er dybt bekymrende, at så mange går rundt med den opfattelse,” siger Bente Sorgenfrey, formand for hovedforbundet FTF, der har 450.000 medlemmer.
Oppe på job-beatet
Stress er et velkendt problem for blandt andre politifolk, sygeplejersker, socialrådgivere, jordmødre og pædagoger.
Bente Sorgenfrey mener, at krisen påvirker danskernes fremtidsfornemmelser:
”Vi har set en stigning på det her felt (stress, red.). Færre penge til den offentlige velfærd betyder, at flere job ryger væk. Man man skal hele tiden være oppe på beatet for at holde sig på arbejdsmarkedet. Det er i sig selv en stor belastning for den enkelte."
Vi taler mere om stress
Centerleder og lektor Naja Hulvej Rod fra Københavns Stressforskningscenter genkender, at der i samfundet er en generel fornemmelse, at vi bliver mere og mere stresset.
Men en del af forklaringen er, at der tales mere om stress end for fem-ti år siden, siger Naja Hulvej Rod.
Hun er skeptisk over for tanken om, at vi vil se en voldsom stigning i antallet af arbejdsrelaterede stresstilfælde inden for de næste fem år.
”Arbejdsrelateret stres er et relativt stort problem. Jeg er ikke sikker på, at det stiger så forfærdeligt meget (de kommende fem år, red), fordi det er noget, vi har fokus på. Jeg vil ikke håbe, at de 64 procent har ret,” siger Naja Hulvej Rod.
Samme arbejde til færre mennesker
Overlæge Bo Netterstrøm fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital kalder derimod danskernes forudanelser om stress ”reelle”.[pagebreak]
"Folk oplever, at der bliver skåret ned på arbejdspladsen, men at produktionen – hvad enten det er det offentlige eller private - mindste er den samme,” siger Bo Netterstrøm.
Omkring ti procent af den voksne befolkning er så stressede, at det har helbredskonsekvenser. Eksempelvis en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme.
”Der bliver slet ikke gjort nok ved problemerne i Danmark,” siger Naja Hulvej Rod.
Forsker tvivler på effekt af stresshjælp
Hun peger på, at vi efterhånden er blevet gode til at spotte stresstegn og kollegaer, der hænger i torvene. Derimod mener hun ikke, at der er noget som helst forskningsmæssigt belæg for, at vi foretager os noget i forhold til stress, som dokumenteret virker.
”Næste skridt er, at håndtere det,” siger Naja Hulvej Rod.
Ifølge Naja Hulvej Rod postes der millioner af kroner efter stresskonsulenter og coaches, uden at man egentlig har bevis for, at det har nogen effektiv virkning på problemet.
Hvad der skal træde i stedet for den nuværende indsats over for stressramte kollegaer, skal undersøges nærmere, mener Naja Hulvej Rod.
Hun peger på, at den nuværende indsats typisk kredser om, hvordan den stressramte selv kan håndtere problemet.
Det vil sige, hvordan den enkelte medarbejder skal agere anderledes i forhold til omtrent den samme arbejdsplads, samme arbejdsrutiner og det samme antal arbejdsopgaver.
”Der er meget lidt fokus på, hvordan man kan ændre ting i virksomhederne. Jeg er ret sikker på, at det er et sted, hvor vi skal have fat. Hvis man ikke ændrer på roden til problemet, bliver det ved med at være der," siger Naja Hulvej Rod.
Der er meget lidt fokus på, hvordan man kan ændre ting i virksomhederne. Jeg er ret sikker på, at det er et sted, hvor vi skal have fat. Hvis man ikke ændrer på roden til problemet, bliver det ved med at være der.
Naja Hulvej Rod
Centerleder og stressforsker, Københavns Stressforskningscenter