Der er blevet længere mellem stiletterne i bestyrelseslokalerne blandt landets allerstørste børsnoterede virksomheder.
Trods årtiers kvindekamp, politiske initiativer og intens debat om kvindekvoter i bestyrelserne har ligestillingen ikke ramt de danske bestyrelser.
Udviklingen er tværtimod gået baglæns.
En ny rapport fra EU med dugfriske tal viser, at der er sket et fald på næsten to procent i andelen af kvinder i de danske bestyrelser fra oktober 2010 til januar 2012.
Danmark ligger og roder rundt i bunden af den liste, der giver et overblik over udviklingen i EU's 27 medlemslande.
Kun østeuropæiske lande som Slovakiet, Ungarn og Rumænien har oplevet større tilbageskridt for kvinderne, end vi har.
Frankrig har til gengæld oplevet en stigning i andelen af kvinder i landets bestyrelser på næsten 10 procent.
Enkel forklaring
Årsagen til den store forskel på antallet af hun- og hankønsvæsner i bestyrelserne herhjemme er ifølge en headhunter ret enkel.
"Forsvindende få danske kvinder er direktører, og det er et stort problem. Direktørtitlen er nemlig det blå stempel, der skal til for at blive lukket ind i mandeklubben," siger Tau Steffensen, der arbejder for et rekrutteringsfirma ved navn Kjelst Executive Search.
Hvis man for eksempel kigger på sammensætningen af TDCs 15-mand store bestyrelse, har 13 af medlemmerne slips på. Stine Bosse er bestyrelsens eneste kvinde, hvis man trækker en medarbejdervalgt kvinde fra.
Eva Berneke, der er direktør i datterselskabet TDC Wholesale, er enig med headhunteren i, at det er fødekæden til bestyrelserne den er gal med
"Jeg gør alt for at fortælle vores kvindelige talenter, at det er sjovt at være hende, der bestemmer. Jeg siger også til dem, at det godt kan lade sig gøre at være en god chef og en god mor på samme tid. Hvis vi kvinder vil have flere bestyrelsesposter, må vi gå chefvejen," siger hun.
[pagebreak]
Norge vendte skuden - med tvang
De seneste 10 år er andelen af kvinder på topposter kun steget fra fire til seks procent. Ifølge Tau Steffensen og Eva Berneke er det altså grunden til, at så få kvinder får lov til at smage magtens sødme i de største danske selskaber.
I 2008 indførte Norge tvungne kvindekvoter i landets børsnoterede selskaber. Fra januar det år skulle 40 procent af bestyrelsesposterne tilfalde kvinder.
Fordi vores naboland også har et underskud af kvindelige direktører, måtte nogle norske kvinder gå ind i bestyrelsesarbejdet i flere selskaber.
36 af kvinderne delte mere end 130 poster, og det fik den norske presse til at kalde dem 'guldskørterne'.
De norske selskaber headhuntede også kvinder til deres bestyrelser i Sverige og Danmark.
"Jeg er imod kvindekvoter, men hvis jeg skal sige noget positivt om den norske lov, så er det, at den har givet danske kvinder bestyrelses-erfaring i børsnoterede selskaber," siger Eva Berneke fra TDC.
Hun sidder selv i bestyrelsen i det norske selskab Schibsted.
Mød en bestyrelses-pionér
Helle Trap Friis er en af de cirka 25 danske kvinder, der er blevet fløjet direkte ind i en norsk bestyrelse. Hun forstår ikke, at så få danske selskaber tør tage skridtet.
"Hvis et selskab, der producerer forbrugsgoder, ingen kvinder har i bestyrelsen, er der noget galt. 80 procent af købsbeslutninger, bliver nemlig truffet af hjemmets kvinder," siger Helle Trap Friis.
Ifølge hende har kvoterne tvunget de norske mænd til at tænke i kvalifikationer frem for køn. Selv blev hun rekrutteret til en televirksomhed.
"De fandt mig ved at søge efter en kvinde, men de valgte mig på grund af mine faglige kompetencer. Vi var fire til samtale, og Intelecom Group ASA valgte mig, fordi jeg har en stor viden om markedsføring og kommunikation og en stor indsigt i det danske it- og telemarked," forklarer hun.
Helle Trap Friis mener, at de danske mandeklubber skal se at komme ind i kampen.
"At der ikke findes kompetente danske kvinder, er verdens dårligste undskyldning," lyder hendes slutreplik.