Skal Bjarne Riis føre Team Saxobank gennem årets Tour de France eller ej?
Svaret på det spørgsmål svæver stadig hen i det uvisse, selvom Riis mandag var til høring om det i Den Internationale Cykelunion (UCI) om Saxobanks licens til World Tour-løbene 2012. Der er nemlig stilhed fra unionen om både deres vurdering af sagen, og om hvornår der falder en endelig afgørelse.
Så Bjarne Riis må bide negle lidt endnu. Sagen drejer sig om, at holdets stjernerytter Alberto Contador efter sin dopingdom koster holdet point.
Han har nemlig fået karantæne i to år med tilbagevirkende kraft. Det vil sige, at Contadors vinderpoint fra 2011 ikke tæller med i Saxobanks samlede point, og umiddelbart har holdet dermed ikke nok point til at være berettiget til en World Tour-licens fra UCI, skriver sporten.dk.
Licensen giver adgang til blandt andet Tour de France og Giro d'Italia.
Kilde: sporten.dk