Manden, som i 1996 blev dømt for at true Madonna, er stukket af fra det psykiatriske hospital, hvor han var indlagt. Det skriver BBC.
Politiet advarer om, at den psykisk syge Robert Dewey Hoskins har voldelige tendenser og bliver meget psykotisk, når han ikke får sin medicin.
Madonna vidnede i sin tid i retssagen mod Hoskin og beskrev dengang rystet, hvordan hun fik mareridt ved tanken om den forstyrrede mands besættelse af hende. Hendes skumle beundrer påstod, at Madonna var hans kone og i et anfald af jalousi truede han den verdenskendte sangerinde med at skære halsen over på hende.
Det endte dog med, at den skræmmende beundrer blev idømt ti års fængsel. Han har siden været indlagt på et psykiatrisk hospital og nåede også at blive løsladt igen, inden han i sommers blev dømt for vandalisme. Nu er han så igen på fri fod.
Forhåbentligt har Madonna allieret sig med sine bodyguards, hvis hendes stalker bliver fristet til at genoptage den indbildte romance.
Kilde: BBC.