Fem personer er blevet bragt til hospitalet i Aalborg efter en trafikulykke på Bøgildsvej ved Hadsund i Nordjylland.
Uheldet skete kort før klokken 15 torsdag eftermiddag, da føreren af en personbil overså sin ubetingede vigepligt og kørte ud foran en minibus, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Aage Pedersen, til Newspaq.
I personbilen befandt sig én voksen og tre børn, som alle er i familie sammen. Et af børnene er alvorligt kvæstet. Bortset fra føreren var minibussen tom. Føreren blev også kvæstet under ulykken.