Selvom den skarpeste profil på det danske herrelandshold i håndbold bliver betegnet som reserveret, holdt det ham ikke tilbage, da byen skulle males rød efter EM-braget i søndags.
På natklubben Teatro i Beograd blev han set flirte med en mørkhåret kvinde og sågar kysse hende på kinden, skriver Se og Hør.
Omkring midnat ankom herreholdet til natklubben. Den stod på øl og vin i rigelige mængder. Men det var særligt champagnen, som flød denne nat.
Derhjemme har landsholdets førstemand en dejlig kæreste, men det skænkede han vist ikke mange tanker denne aften. Mikkel Hansen kunne ikke holde en ivrig fan helt fra sig og blev både taget på fersk gerning i at flirte og kindkysse med en brunette.
Se og Hør har billeder på deres website fra den våde aften. De har også foreviget flere øjeblikke mellem Mikkel Hansen og beundreren.
Kilde: Se og Hør