Den siddende regering styret af Kongrespartiet er trods sin reformberømte premierminister Manmohan Singh noget nær paralyseret. Opgaver at vital vigtighed blandt andet indenfor sundhed, energi og korruption hober sig op.
Armbevægelserne er store i en af verdens største økonomier med 1,2 milliarder indbyggere. Lige nu drejer det sig om fødevaresikkerhed. Regeringen lover befolkningen noget nær gratis ris, hvede og andre kornsorter.
Argumenterne er gode, når nu fejlernæring for millioner af børn i landet er værre end i Afrika syd for Sahara. Målet er at understøtte priserne på mad til 800 millioner fattige mennesker. Billig mad vil helt sikkert også give stemmer ved valget om to år.
Det koster mange penge at tvinge prisen på fødevarer ned og vil gøre hullet i statskassen endnu dybere. Regeringen bruger allerede flere penge, end den tager ind i skatter og afgifter.
Holdningen har været at stimulere forbruget snarere end investeringer. Inflationen er høj på 9 procent trods forsøg på at tvinge den ned. Det ser ikke godt ud.
Korruption
Ministre og topledere er fængslet for mistanke om andel i en pinlig korruptionsskandale om sendetilladelser for mobiltelefoner, der anslås at have kostet staten over 200 milliarder kroner i mistede indkomster.
Men skandalen betyder, at ingen tør træffe beslutninger af frygt for at lande i en ny suppedas, hvor penge forsvinder. Derfor er vejen til beslutninger om nye investeringer brolagt med tøven og forsinkelser.
Erhvervslivet kan se, at regeringen er bundet af sine koalitionspartnere. Virksomheder må låne penge i udlandet. Indien skal have styr på sin embedsførelse og bekæmpe korruptionen, før produktionen kan komme i gang.
Regeringens forsøg på at gennemføre en anti-korruptionslov før nytår er indtil videre strandet. Et forsøg på at liberalisere forbrugsleddet og skaffe billigere varer til landet er også strandet. Begge forslag blev stoppet af regeringens koalitionspartner i Vestbengalen.
[pagebreak]Kul og energi
Indien har masser af kulforekomster, som sælges til kraftværker til 45 procent af prisen på verdensmarkedet. Behovet for elektricitet er stort, så derfor bygger erhvervslivet kraftværker for lånte penge.
Problemet er nu, at på grund af miljøhensyn og bureaukratiske forsinkelser er der ikke givet tilladelse til udvinding af kul. Så der er ikke nok billigt kul.
Importeret kul er alt for dyrt, så kraftværkerne er ved at gå fallit, fordi de skal sælge til faste priser. Derfor risikerer Indien, at der ikke er tilstrækkelig elektricitet til at drive den voksende økonomi.
Støtte til brændsel
Indien har som andre udviklingslande en gammel tradition for at støtte, altså nedbringe, priserne på brændsel som benzin og diesel. Lige nu bruger staten 3,5 procent af sit nationale budget på den konto.
At fjerne støtte til energipriserne ville skæppe vildt godt i kassen. Lige nu forsøger oliestaten Nigeria i Vestafrika det samme med meget dårlige resultater. Fagforeningerne kastede sine medlemmer i gaderne, og politikerne blev delvis stoppet.