Der er godt nok et par år til det, men i 2025 forventer Verdensbanken, at den økonomiske magtfordeling i verden er forandret radikalt fra de nuværende forhold.
En stribe tidligere fattige lande vil sammen kontrollere over halvdelen af al global vækst.
Det er de store, folkerige lande Brasilien, Indien, Kina, Rusland, Indonesien og Sydkorea, som allerede nu vækster hurtigere end gamle rige centrer som Europa og USA.
På samme måde vil dollar og EURO miste deres dominans som valutaer.
Vækst tæller
De såkaldt nye økonomier har, siden finanskrisen slog bunden ud af USAs økonomi, oplevet en uforlignelig sund vækst, fordi de ikke blev fanget i grådighedens boble. I 2025 vil deres højere vækst give dem status.
Det er ikke fordi dollar- og eurozonerne samt Japans yen helt falder bag af dansen, men de må vige som altdominerende faktorer. De nyrige lande fortsætter deres vækst blandt andet ved hjælp af handel med hinanden.
De fattigste lande vil vedblive at være afhængige af andre landes valutaer til deres transaktioner, men en valuta som Kinas renminbi er allerede nu ved at komme på listen over dem, der bestemmer.
Netop handlen mellem landene på den sydlige halvkugle er med til at skabe den såkaldte multipolare verden, fastslår Verdensbankens cheføkonom Justin Yifu Lin.
Ikke gratis
Fattige økonomier har altid været anbragt i en rolle, hvor de måtte tilpasse sig de stores udvikling. Med den solide vækst kommer nye ansvar, som kræver strukturelle forandringer, hvis disse lande vil holde fast i deres lederskab.
Ikke mindst forventer økonomerne, at de tidligere fattige lande skal opbygge solide hjemmemarkeder, for at væksten kan blive permanent. Ligeledes skal der investeres i human kapital, altså deres store arbejdsmarked.
De nævnte lande er langt fra ens. Kina og Sydkorea har satser særdeles hårdt på eksport, mens Brasilien har opbygget et nationalt marked for sine produkter. Et voksende middelstand forbruger varer og sikrer væksten.
[pagebreak]Udfordringer
Da verden i årevis har været skruet sammen med en finansiel overklasse i USA og andre gammelrige lande, betyder det, at forholdene vil ændre sig for de livgivende investeringer.
De rige lande har haft eneret på solide obligationsmarkeder til finansering af deres ekspansion. Metropolerne London, Paris, New York og Tokyo vil møde stigende konkurrence fra vækstlande.
Faktisk findes der i dag ikke internationale regler for finansielle transaktioner som opkøb af virksomheder. Men allerede nu er virksomheder fra ny-rige lande i gang med at købe sig ind på de gamle markeder eller hos hinanden.
Verdensbanken forklarer i forbindelse med sin analyse, at verden i dag har 2.275 bilaterale investeringsaftaler snarere end et fælles aftalesystem, som dem der gælder for handel og monetære forhold.