Intet sted i verden bliver der dræbt så mange mennesker som i Honduras. Drabene skyldes både narkoindustrien og et politisk opgør, hvor oppositionen til den siddende kup-leder systematisk udryddes.
I 2010 døde 6.239 af kriminelle grunde. Straf for drab er ret ukendt fænomen og kendte mordere siges at gå frit omkring i de mest voldelige byer. Ofrene er udover mænd i narko-branchen typisk fagforeningsfolk, journalister og homoseksuelle.
Nabolandene til Honduras, El Salvador og Guatemala, er godt med oppe på listen over kriminel død. I alle tilfælde er mordraten er gammelt problem, der er gået helt amok efter mexicanske narkobander oprettede aktiviteter her.
Mellemamerika
Det Mellemamerikanske land har 82,1 drab per 100.000 indbyggere, og det er i henhold til FNs UNODC rapport for 2011 en blodig verdensrekord. Hverken Afghanistan eller Irak kommer op på de højder i tab af menneskeliv. På grund af det vanskelige emne er opgørelser ikke 100 procent nøjagtige.
Den nye rapport om drab verden over fastslår, at kriminalitet fostrer fattigdom og den hæmmer udvikling, og den fostrer igen endnu mere dødelig kriminalitet. Modsat reducerer økonomisk og social udvikling antallet af drab.
De gør skam noget
Politikerne i Honduras besluttede i november, at nu kan det være nok. De var stort set helt enige om at sætte militæret ind imod narkogangsterne. Det samme har Mexico gjort med enorme tab af menneskeliv som resultatet. Et andet resultat har været at skubbe industrien ind i Honduras.
En anden beslutning fra politik hold var at forbyde motorcykler at have passagerer med på bagsædet. Årsagen er, at tidligere sikkerhedsminister Landaverde, der tillod sig at kritisere øget korruption i politiet, blev skudt den 7. december.
Den kritiske radiojournalist Lus Marina Paz Villalobos blev dræbt dagen før af 37 kugler, der blev pumpet ind i reporterens bil. I begge tilfælde var gerningsmanden passager bag på en motorcykel.
[pagebreak]Mest narko
Amerikanske narkomyndigheder beretter, at godt og vel 100 procent af alle narkotransporter fra Sydamerika lander på strande i Honduras eller skjulte landingsbaner i junglen.
Det er en god forretning at smugle narko, hvis man ellers overlever forretningerne. At modtage 500 kilo kokain og sende det videre sikkert til Guatemala kan give et honorar på en million dollars.
Nogle gange betaler grossisterne i varer, hvilket har betydet meget mere lokal narkoforbrug og dødbringende vold.
Regionen
Både i Nord- og Sydamerika har der været et faldende antal drab de fleste steder, men udviklingen i Mellemamerika vender trenden til en stigning. Selv Colombia, der har været ekstremt voldeligt som følge af narkokriminalitet, har oplevet et fald fra 72 til 33 pr. 100.000 indbyggere siden 1995.
Narkokriminaliteten er eksploderet siden 2007 i Mellemamerika og har skabt de gyselige tal. I Honduras er raten således mere end fordoblet siden 2005.
Årsagen til de stigende antal drab er det omskiftelige marked i USA og Europa for kokain. Når der samtidig sker betydeligt flere beslaglæggelser af stoffer, stresser det gangsterne, der benytter vold til at fastholde ikke bare territorier men også udøve kontrol med myndigheder.
Ofrene
Ofre for narkogangsteres vold er ofte folkevalgte personer, der forsøger at kontrollere kriminaliteten. Herunder rangerer politifolk, som afviser korruption, og journalister, der fortæller om udviklingen. I målgruppen for aflivning er også pårørende.
Endelig er der fra Los Angeles mod nord og ned i Mellemamerikanske lande som El Salvador udbredt bandekriminalitet af såkaldte maras, der er ekstremt voldelige og tjener til livet gennem afpresning, lejemord og lokal stofhandel. Mange af dem er udviste kriminelle fra fængsler i Californien.
Endelig lider de tre Mellemamerikanske lande alle af efterdønninger af ekstremt blodige revolutioner og korrupte diktaturer, der kombineret med dårlig udvikling og svage økonomier fastholder mænd fra hære, guerillagrupper og dødspatruljer i kriminalitet.