Når samfundshjulet tæsker derudaf, og det er let at finde arbejde, skal dagpenge-perioden være kort.

Men når maskinen fryser fast, og jobbene forsvinder, skal perioden forlænges.

Det mener 35 procent af et repræsentativt udsnit af befolkningen ifølge en meningsmåling, som analysebureauet Interresearch har lavet for Business Danmark.

Ingen russisk roulette på dagpenge

Den opfattelse afspejler en erkendelse af, at ledighed ikke er et individuelt problem, mener professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet:

”Der kommer ikke pludseligt 126.000 flere arbejdsløse, der beslutter sig for at spille russisk roulette og gå på dagpenge. Det er en række samfundsmæssige sammenhænge og strukturer, der i perioder skaber flere arbejdsløse."

26,4 procent holder i meningsmålingen fast i den nuværende længde på dagpenge-perioden. De mener, at to år bør være maksimum.

16,8 procent ønsker at vende tilbage til de fire år, man havde tidligere. Men flertallet peger altså på en variabel model.

Skal med til trepartsforhandlinger

Derfor er det kun rimeligt, at en variabel dagpenge-periode bliver diskuteret til de kommende trepartsforhandlinger, mener Henning Jørgensen:

”Det er det, der er folkelig opbakning bag."

Socialdemokraterne og SF har tidligere talt varmt for et mere fleksibelt dagpenge-system. Beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen (S) afviser ikke, at en variabel dagpenge-periode kan se dagens lys i fremtiden:

”Vi er villige til at diskutere alt til trepartsforhandlinger, og jeg er ikke et sekund i tvivl om at hele dagpenge-området kommer op til diskussion til trepartsforhandlingerne.”[pagebreak]

S: Svært at se den variable model

Han kan både se fordele og ulemper ved en variabel model. På positiv-siden står fleksibiliteten, når krisen rammer for fuld udblæsning.

På den negative side er det meget svært at se, hvordan økonomien skulle strikkes sammen, siger Leif Lahn Jensen.

”Spørgsmål er, hvordan man sikrer, at der også er økonomi nok til de tunge tider. Skal man lægge penge til sider i de gode år, og kan en senere regering så holde fingrene fra de samme penge?” lyder det.

Genoptjeningsretten rammer særligt hårdt

Både Henning Jørgensen og socialdemokraternes beskæftigelsesordfører peger på, at de skærpede krav til genoptjening af retten til dagpenge rammer arbejdsløse særligt hårdt.

Under den tidligere regering blev genoptjeningsperioden nemlig sat op fra 26 uger til 52 uger - altså den tid, som man efter ledighed skal være i arbejde for at komme med på dagpenge-holdet igen.

”Man har underbetonet betydningen af genoptjenings-retten forringelse. Det er værre end beskæringen af dagpenge-periodens længde,” siger Henning Jørgensen, der støttes af Leif Lahn Jensen.

”Vi er ikke et sekund i tvivl om, at genoptjenings-princippet er en af de absolut mest alvorlige punkter for arbejdsløse. Det er klart, at vi afventer trepartsforhandlingerne. Kommer fagbevægelsen med det – hvad jeg kan forestille mig – så vil vi selvfølgelig se på den med seriøse øjne,” siger Leif Lahn Jensen.

Forsker tror på kombinationen

Henning Jørgensen taler for en radikal ændring af hele dagpenge-systemet.

"Men jeg kan sagtens se, at man kombinerer en variabel dagpenge-periode med gradueret dækning plus det vigtige forhold, at man får genoptjenings-perioden tilbage til noget fornuftigt. Derudover hænger det sammen med, hvordan man indretter jobcentrenes aktiveringsindsats,” siger Henning Jørgensen.